• Fri fragt over 800,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

UPSTRÖM

preload spinner

Elektronikbranchen har i mange år været notorisk kendt for brugen af materialer med høje klimaaftryk, korte levetider og farlige kemikalier. Som i mange andre brancher er det nu tid til at gøre op med de gamle værdier og traditionelle handlemønstre. 

UPSTRÖM er et dansk impact start-up grundlagt i 2019 af brødrene Jacob & Casper Sabir. Med afsæt i cirkulær økonomi og innovative produktdesigns, udvikler vi forbrugerelektronik, der opfylder de moderne behov, uden at gå på kompromis med vores planets og fremtidige generationers velfærd.

Hvorfor startede vi?

Elektronikprodukter er nødvendige for, at vi kan højne vores levestandarder og skabe positiv udvikling i samfundet. Desværre er måden, hvorpå de fremstilles, indpakkes og afskaffes til stor belastning for miljøet.

Vi lever i en tid, hvor der produceres, forbruges og udsmides så meget, at planeten er blevet menneskets losseplads, og de største globale miljømæssige udfordringer vi står over for, er nogle vi selv har skabt. Dette skyldes, at produkter, komponenter og materialer ikke genanvendes bedre efter deres tiltænkt funktion er opfyldt.

Blandt de hurtigst voksende affaldsstrømme finder man elektronikaffald og plastik, der primært stammer fra brugt emballage: På årlig basis skrottes 51.000 ødelagte opladerkabler i EU alene, og kigger man på plastik, udledes der årligt 8 millioner tons i verdenshavene.

Vi blev sat i verden for at gøre op med disse forhold og for at give jer et grønt og transparent alternativ, når der skal shoppes nyt elektroniktilbehør.